CBD Blog

Is CBD good for pain

Virker CBD-olie på smerter?

Det betyder ikke noget, hvor forberedte vi er, hvor sunde vi er, eller hvor stærke vi er – vi oplever alle smerte. Men selvom fornemmelsen af ​​smerte er essentiel, så har den en grim vane med at afholde os fra at gøre de ting, vi elsker. Det er her CBD-olie kommer ind i billedet, da forskningen antyder, at det kan være praktisk til at håndtere smerter med minimal risiko for uheldige bivirkninger. Så hvordan påvirker CBD smerter?

For at forstå, hvordan CBD-olie har kunne komme på tale som en behandling mod smerter, er vi først nødt til at forstå fænomenet smerte. Problemet med at behandle smerte er, at det er subjektivt, og det varierer fra person til person. Hver gang vi oplever smerte, er der en følelsesmæssig og en fysisk komponent, vi må overveje.

SÅDAN FUNGERER SMERTE

Smerter kan føles som en øjeblikkelig respons, men hver gang vi slår en tå eller klemmer en finger i en skuffe, skal sensationen passere gennem helt utroligt mange kontrolpunkter. Disse kontrolpunkter inkluderer neuroner, nervefibre, rygmarven og tre forskellige områder af hjernen. Selv når hjernen har behandlet signalet, er den stadig nødt til at koordinere den passende respons. I tilfældet af du har slået en tå ind i noget hårdt, er responsen normalt en hel del hoppen omkring, hvor du måske også får sagt nogle bandeord.

Imidlertid er den ovenfor beskrevne proces kun halvdelen af kampen. Har du nogensinde bemærket, hvordan selv de mindste knubs virker mere smertefulde, når du bliver ældre, på trods af du let kunne ryste smerten af dig, da du var barn? Det skyldes delvis, at der er en emotionel komponent involveret i, hvordan vi føler smerte. Vores hjerne minder os om at undgå smertefulde situationer ved at skabe et varigt minde.

Det føles måske ikke sådan på det tidspunkt, men vores følelsesmæssige reaktion på smerte er afgørende, da det at leve smertefrit ville skabe langt flere problemer, end det ville løse. Hvordan ville du vide, om du havde en infektion, eller hvis du skar dig i hånden? Smerter er en vigtig forsvarsmekanisme, men selv de bedste intentioner kan gå galt.

HVAD ER LINKET MELLEM CBD-OLIE OG SMERTE?

For de fleste af os er den smerte, vi oplever, nociceptiv. Når nervefibre opdager en skade, udløser de vores smerterespons via centralnervesystemet (CNS). Årsager til nociceptiv smerte inkluderer blå mærker, forbrændinger eller knoglebrud.

Imidlertid er nociceptiv smerte ikke den eneste slags smerte, der findes. Der er også neuropatisk smerte, hvilket er en fornemmelse eller følelse, der er knyttet til kroppens neurologiske system. Husker du de kontrolpunkter, vi nævnte tidligere? Forestil dig, at en af ​​dem er beskadiget. Følelsen af ​​smerte ville blive forstyrret og skabe kaos omkring, hvordan vi håndterer og føler smerte. Resultatet kan være alt fra en intens skydende smerte til følelsesløshed eller en brændende fornemmelse. Og det værste af det hele er, at denne type smerte meget hurtigt kan blive kronisk, hvilket påvirker en persons livskvalitet alvorligt.

Det er i tilfælde af kronisk smerte, at vi typisk tyr til receptpligtig smertestillende medicin. Desværre er det måske ikke kun tilfældet, at de ikke vil virke for dig, men nogle af dem har også betydelige bivirkninger og kan være utroligt vanedannende. Det er her, mange forskere har et argument for alternativer som CBD-olie. Ikke nok med, at det kan være et effektivt middel mod smerte, men ifølge Verdenssundhedsorganisationen har det ”ingen virkninger, der tyder på misbrug eller potentiale for afhængighed”.

HVORDAN KAN CBD-OLIE HJÆLPE MED AT HÅNDTERE SMERTE?

Beviserne, der understøtter CBD-oliens smertelindrende egenskaber, befinder sig stadig i prækliniske eller dyreforsøgsfaser. Imidlertid er de tidlige resultater meget positive, og med det i tankerne kan vi tage os et kig på, hvad førende forskningsinstitutter siger om CBD-oliens evner.

• Nociceptiv smertelindring

En tilstand, der er kendt for at forårsage forekomster af akut og kronisk nociceptiv smerte, er gigt. Med mere end 200 forskellige typer af gigt er der virkelig mange mennesker, der bliver berørt. Det værste er ikke kun, at denne degenerative sygdom medfører problemer med mobilitet, men at der er i øjeblikket ikke findes nogen kur. I 2000 afslørede Kennedy Institute of Rheumatology imidlertid nogle lovende resultater.

Ved hjælp af et forsøg på gnavere med gigt testede forskere virkningerne af CBD. De fandt ud af, at 25 mg pr. dag (givet oralt) udviste “immunsuppressive og antiinflammatoriske effekter”, og som et af resultaterne konkluderede de altså, at CBD har en “potent anti-gigt”-virkning på denne type af gigt.

Heldigvis ser konklusionen ovenfor ud til at gå hånd i hånd med resultaterne af en undersøgelse fra 2016 offentliggjort i Molecular Medicine Reports. Har fandt forskere fra Jiaotong University College of Medicine ud af, at cannabidiol (CBD) viser ”anti-apoptose, antiinflammatorisk og antioxidativ aktivitet”. Oxidativt stress er en hovedbidrager til betændelse, som kan føre til reumatoid arthritis, iskæmi-reperfusionsskade og neuropatisk smerte, hvis den ikke behandles.

• Neuropatisk smertelindring

Når man ved, at nervespidser og neurale baner spiller en afgørende rolle i neuropatisk smerte, er behandlinger nødt til at rette sig direkte mod disse mekanismer. En omfattende undersøgelse af Frontiers in Pharmacology har heldigvis opdaget, at resultaterne fra snesevis af prækliniske studier støttede brugen af ​​medicinsk cannabis til behandling af smerter. Men lad ikke udtrykket ”medicinsk cannabis” alarmere dig. Medicinsk cannabis er kun et udtryk, der bruges for ikke kun at beskrive planten, men også dens bestanddele – inklusive cannabinoider som CBD.

Undersøgelsen fra 2018 fremhævede den smertestillende effekt af cannabinoider, herunder hæmning af neurotransmittere, modulation af neuron-excitabilitet og begrænsning af smerteveje. Forskerne associerede ikke blot brugen af ​​cannabinoider med forbedringer i neuropatiske smerter, men de tilføjede, at medicinsk cannabis generelt kan tolereres af de fleste.

Undersøgelsen bemærkede flere områder, der stadig behøver udvikling, såsom opfølgningsresultater samt langtidsbeviser vedrørende risici og fordele ved medicinsk cannabis. Der er selvfølgelig lang vej endnu, før vi vil begynde at se læger, der regelmæssigt ordinerer medicinske cannabisderivater som smertestillende behandling.

KAN CBD-OLIE GØRE SMERTER VÆRRE?

Al den beskrevne forskning ovenfor opfordrer til anvendelse af CBD-olie, men er der en risiko for, at den kan skabe flere smerte eller gøre dem værre? Indtil videre fremhævede ingen af ​​undersøgelserne, at indtagelse af CBD-olie kan øge smerter.

Der er beviser, der antyder interaktioner mellem CBD og enzymer i leveren. Derfor bør du, hvis du bruger receptpligtig medicin, kontakte din læge, inden du tager CBD-olie for at se, om du kan blive påvirket. Det ser dog ud som om, at CBD-olie kan tolereres af de fleste med rapporterede bivirkninger som kun milde tilfælde af tørhed i munden, døsighed og lavt blodtryk.

HVILKEN CBD-OLIE HJÆLPER MOD SMERTE?

Den nøjagtige koncentration, dosis eller variation af CBD-olie, der er nødvendig til behandling af en specifik tilstand, er stadig ukendt. Mens undersøgelser antyder, at CBD-olie kan være smertelindrende, er der behov for mere forskning, inden vi med sikkerhed kan sige, hvilken dosis, der er mest effektiv, eller hvor ofte du bør tage den.

Hvis du er ny i forhold til CBD-olie, så er den smarteste metode at starte langsomt ud med lave doser. Det vil sige en olie med lav koncentration, der konsumeres en eller to gange om dagen. Når du er vant til virkningerne, kan du øge dosis og hyppighed i forhold til dine specifikke behov.

Scroll to top